Attraktioner i lokalområdet
Vestsjælland - Odsherred - Kalundborg - Sejerøbugten
List of Services
-
Destination SjællandList Item 1
På Destination Sjællands hjemmeside finder du links til alle områdets spændende attraktioner i både Kalundborg, Holbæk, Slagelse og Sorø Kommune. Du kan også se aktuelle aktiviteter.
-
Visit Odsherred
Vesterlyng og Havnsø ligger på grænsen mellem Kalundborg og Odsherred. På VisitOdsherred finder du vej til alle de spændende besøgsmål og attraktioner nordpå fra pladsen.
-
Nekselø og Sejerø - Øhop
Sejerø og Nekselø er oplagte turforslag for hele familien - og færgerne sejler fra Havnsø. Nekselø kaldes Danmarks smukkeste ø, skal nydes til fods og med madpakken i rygsækken, mens cyklen er rigtig god på Sejerø. Masser af natur og oplevelser.
-
Sommerland SjællandList Item 2
Sommerland Sjælland er en forlystelsespark på Nordvestsjælland, der primært henvender sig til børnefamilier med børn op til 13 år.
Der er 70 forskellige forlystelser, fx Sjællands største udendørs vandland med 7 vandrutsjebaner og en række børnevenlige bassiner, Racerland, Minilegeland, Det vilde vesten og Amazonas.
-
Nordvestsjællands Fiskepark
Besøg en af Danmarks bedste put & take søer ved Kaldred lige på den anden side af Vesterlyngen. Et super velegnet turmål hvis man tager hele familien på krogen, god introduktion til begyndere og masser af fisk at fange. Du kan købe dit fiskekort i receptionen på campingpladsen med en fin rabat!!
-
Birkegårdens HaverList Item 3
Birkegårdens Haver byder på fem unikke haver: en farvestrålende engelsk have, en prærie med tørketålende græsser, en urtefyldt klosterhave, en fredfyldt japansk have med to søer samt en kunstnerhave med udstillinger. Derudover rummer stedet også en stor egeskov, klappedyr i folde, sjove legepladser, minigolf, en gavebutik og en hyggelig café.
-
Dyrehøj VingårdList Item 4
Besøg danmarks største vingård og oplev dansk vin. Vingården dækker et areal på ca. 7 hektarer og er beplantet med ca. 23.000 vinstokke på Røsnæs ved Kalundborg. Heraf er de 200 vinstokke spisedruer, mens resten bruges til vinfremstilling.
Vingården blevet belønnet med en pokal for Årets Vingård og 7 andre pokaler og 4 medaljer ved Danske Vingaardes årlige konkurrence for erhvervsvinavlere.
-
Kragerup Gods & Go High
Kragerup Gods har opført Danmarks første aktivitetsbane, der går fra skovbund til trætop.
Kragerup Go High har 75 forskellige udfordringer fordelt på en 3,5 km lang aktivitetsbane, der snor sig igennem varieret skov med stolte bøgetræer og mørke graner. Sammen med venner, familie eller kolleger er du aktiv på en ny og spændende måde.
-
Fiskemuligheder Kalundborg & Odsherred
Er du nybegynder eller garvet lystfisker er der rigelig mulighed for at komme ud med snøren i waders eller båd omkring Vesterlyng Camping. Nordpå og i Odsherred er der masser af gode fiskepladser og er det ikke nok så træk en tur sydpå langs kalundborgs kyst.
Se Jari Christensen - en af Danmarks allerbedste professionelle lystfiskere - fortælle om fiskepladser i nærheden af Vesterlyng Camping og Havnsø.
-
Odsherred Zoo Rescue
Vi er et trygt hjem i det smukke Nordvestsjælland for over 600 eksotiske dyr i nød, fordelt på 100 arter. For familier og sommerhusgæster er parken det perfekte udflugtsmål, hvor I kan få en skøn dag og samtidig støtte vores vigtige redningsarbejde.
Oplev dyrene helt tæt på ved vores faste fodringer og hør historierne om fx kapuchineraben Kloklo og de reddede ræve. Spis jeres medbragte mad i de grønne områder, slip børnene løs på naturlegepladsen, eller tag et velfortjent hvil i vores grill-café og is-kiosk.
-
Vikingeborgen Trelleborg
Trelleborg er en vikingeborg dateret tilbage til år 980. Borgen er forsynet med en forborg, hvor der er fundet 135 gravpladser. Ingen af de øvrige borge fra vikingetiden har spor efter en forborg. Trelleborg indeholder 16 langhuse, 4 i hver del af borgen. Herudover er der spor af 15 langhuse uden for volden.
Museet byder i sæsonen på et væld af opvisninger og aktiviteter, hvor man selv kan prøve kræfter med vikingernes mange forskellige gøremål.
-
Gerlev Legepark
Gerlev Legepark er et enestående legelandskab, hvor du kan bruge mere end 100 af fortidens lege, spil og idrætter fra hele Europa. Det er sjovt og spændende at lege sammen uanset alder og fysik.
Kom og få et godt grin mens du udfordrer dig selv i ”Ræv og ulv”, ”Kispus” og meget mere. Legeparken er et enestående naturareal med småbørnslegeplads, naturlegeplads og picnic-områder lige op af de etablerede spillepladser og græsarealer til leg.


